tirsdag den 18. januar 2011

DIY - Perleskål

Min mandag blev brugt på hjemlige kreative sysler. Bl.a. disse søde skåle lavet af Hama-perler.
Inspirationen kommer fra sirlig.dk som også har dem liggende på sin blog.

Hama-perler er jo lidt hippe i blogland for tiden. (Lullaby.) Og jeg kan ikke lade være med at tænke "Jeg sagde det jo ". for 3 år siden anskaffede jeg mig 19000 hama-perler. De har bragt lykke hos søsteren og søskendebørnene. Og i mit tidligere hjem var jeg da ikke bleg for at drømme om at udskifte fliserne med perleplade-fliser suk suk...
Idag bruger jeg perlerne flittigt til gave-pyntning, vedhæng til bloklys og accesories på hårspænder.

Her en lille DIY til perleskålene:

Du skal bruge ildfast skål og Hama-perler i vilkårlige eller ønskede farver


Beklæd nu skålen indvendigt med perlerne. Jeps det er bare igang, fordel perlerne i et jævnt lag i skålen. De bliver bedst med kun et lag perler, da flere lag giver ret tykke skåle.


Bages herefter i ovnen ved 200 grader (jeg brugte almindelig over/under varme, ikke varmluft). Det tager ca 10 min, men hold øje med dem undervejs. Når perlerne er blevet til luftige runde ringe er skålen nok.

 TIP: man kan enten løsne perlerne fra den ildfaste skål mens de stadig er lune, eller man kan komme den ildfaste skål under den kolde hane, så køles skålen og falder af sig selv ud.

GOD FORNØJELSE

1 kommentar:

Anonym sagde ...

De billeder skal jeg vist ikke vise Sophia ;-)